airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Søg

Seksuel sundhed

Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig og social trivsel omkring sin seksualitet. Din seksualitet udvikler sig gennem hele livet og er tæt forbundet med din trivsel og livskvalitet.

Følg Paarisa

... og gør det sunde valg til det lette valg! Vi giver dig inspiration til mere sundhed og livskvalitet for dig og din familie.

Nyd dit sexliv - og pas godt på dig selv og din partner 

Brug prævention
En vigtig del af et godt sexliv er retten til at bruge prævention, så du undgår uønsket graviditet og sexsygdomme. Prævention er gratis og udleveres af sundhedsvæsenet.

Vær opmærksom på dine egne og andres grænser
For at sikre gode og positive seksuelle oplevelser, er det meget vigtigt, at du kan sætte ord på dine følelser og mærke dine egne grænser. Samtidig skal du være opmærksom på din partners grænser.


Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold.

World Health Organization

Fakta 

Seksuel sundhed handler om meget mere end sex. Helt fra spædbarnsalderen og ind i alderdommen har mennesket behov for berøring og nærhed for at trives. Både fysisk og mentalt.

Fra vi er unge og resten af livet igennem, skal seksualiteten opleves som en meningsfuld og berigende del af tilværelsen. Vores seksualitet er det, der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet.


Prævention 

Det er vigtigt, at du passer på dig selv og din partner, når du har sex, og at I beskytter jer mod uønsket graviditet og sexsygdomme.

Prævention er gratis og udleveres gennem Sundhedsvæsenet, som kan rådgive dig, så du finder den form for prævention, der passer bedst til dig.

Kondom er den eneste præventionsform, der beskytter mod både sexsygdomme og uønsket graviditet.


Seksuel lavalder 

Den seksuelle lavalder er en aldersgrænse, som er indført for at beskytte børn og unge mod voksnes misbrug.

Den seksuelle lavalder er en bestemmelse i straffeloven om, hvor gammel du skal være, før andre må have sex med dig. I Grønland er det ulovligt at have samleje eller andre former for sex med en person, der er under 15 år, hvis du selv er over 15 år.


Læs også

Seksualitet

Seksualitet er en del af alle menneskers liv. Vores livskvalitet og trivsel hænger tæt sammen med seksualitet, køn og krop.

Læs mere

Ubeskyttet sex

Du kan blive gravid eller få en sexsygdom, hvis du dyrker ubeskyttet sex. Ubeskyttet sex er, når man har sex uden at beskytte sig med prævention som for eksempel kondom eller p-piller, hvis kondomet revner, eller man har glemt at tage en p-pille.

Læs mere

Sundhed og sex podcast

Podcastene handler om sund sex, prævention og sexsygdomme.

Læs mere