Læs også
Seksuelle overgreb skal aldrig accepteres. Hvis du, eller en du kender, oplever seksuelle overgreb, er det vigtigt, at du søger hjælp og anmelder det til politiet.
Tusaannga
Du kan altid kontakte Tusaannga, hvis du har brug for at tale med nogen om problemstillinger, du ikke føler, du kan løse selv. Du kan ringe anonymt og gratis.
Tusaannga er åben alle døgnets timer, alle ugens dage.
Seksuelle overgreb er enhver handling eller aktivitet af seksuel art, der overskrider en persons grænser. Ingen må udsætte dig for seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb skal meldes til politiet.
Kender du børn eller unge, der har været udsat for seksuelle overgreb?
Hvis du har mistanke eller kender til børn eller unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, har du pligt til at underrette kommunen, politiet eller sundhedsvæsenet.
Har du selv været udsat for seksuelle overgreb?
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du altid få hjælp hos Tusaannga.
Ring: 80 11 80 SMS: 1899
Jeg ville ønske, at folk og samfundet dengang talte oplysende om problemet, så jeg måske havde lyttet eller set det og derved havde fattet, hvad der egentlig var sket for mig. Desværre tog skammen over, og det blev den største hemmelighed i mit liv.
Seksuelle overgreb forekommer i alle samfundslag. Det betyder, at seksuelle overgreb både kan ske hos de ressourcestærke familier og hos familier, der har en svær hverdag.
Det er et fælles ansvar at forebygge, at der sker seksuelle overgreb. Hvis det alligevel sker, er det et fælles ansvar at få det stoppet.
En underretning er en henvendelse til kommunen om en bekymring for et barn under 18 år.
Hvornår skal man underrette?
Hvad skal en underretning indeholde?
Beskriv konkret, hvad du har set, hørt og lagt mærke til. Du kan også give oplysninger om barnets trivsel.
Derudover kan du beskrive, hvordan du kender barnet. Det er en god idé at oplyse fakta om barnet og dets forældre (såsom navn, alder og adresse).
Hvor skal man sende en underretning hen?
Du kan underrette kommunen telefonisk, du kan møde op og fortælle, hvad du ved, eller du kan sende en e-mail eller et brev til kommunen eller socialkontoret i din by/bygd.
Du kan godt være anonym, når du underretter.
Se kontaktinformationer på MIO’s hjemmeside.
Hvorfor er det vigtigt at underrette?
Det er vigtigt, at du underretter, når du er bekymret for et barn. Det vil nemlig give kommunen mulighed for at hjælpe barnet til at få det bedre.
Læs også
Seksuel sundhed
Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig og social trivsel omkring sin seksualitet. Din seksualitet udvikler sig gennem hele livet og er tæt forbundet med din trivsel og livskvalitet.
Læs mere