airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Søg

Samtykkelov

Loven sikrer at ofre for seksuelle overgreb er retsbeskyttet, hvis der ikke gives samtykke. Hermed sikres, at hver person har ret til at bestemme over sin egen krop, og at seksuelle handlinger skal være baseret på frivillighed for alle parter. Det betyder, at man skal give eller modtage samtykke for at få tilladelse til seksuelle handlinger.

Samtykkelov_akuersineq_logo

Hvad er samtykke? 


Seksuelle oplevelser skabes af lyst og kræver frivillighed. Lysten skal være gensidig, ellers er der tale om overgreb. Samtykke til sex skal sikre, at den seksuelle oplevelse er frivillig og båret af lyst. Ikke af frygt. Ikke af pligt. Ikke under tvang. Det er kun dig der bestemmer over din krop. Det er Naalakkersuisuts håb, at samtykkeloven vil give mere tryghed og mere retfærdighed. Derudover er loven en god anledning til at tale om grænser og respekten for hinanden

Naaja H. Nathanielsen, Naalakkersuisoq med ansvar for Justitsområdet og Ligestilling.

Børn og grænser 

Her kan du se 3 korte film om:

  • Din krop, din ret
  • Du må gerne sige nej
  • Hvem kan du snakke med?

Se filmene her

Unge og samtykke 

Her kan du se fem korte film om:

  • Hvad er samtykke?
  • Samtykke er ikke gældende for altid
  • Hvordan siger man nej
  • Man må gerne ændre mening
  • Hvordan anmelder jeg?

Se filmene her

Voksne og samtykke 

Her kan du se fem korte film om:

  • Hvad er samtykke?
  • Hvad er samtykke for andre?
  • Hvad er samtykke for mig?
  • Grænser og relationer
  • Sex og samtykke

Se filmene her


Den 1. juli 2023 træder samtykkeloven i kraft. Herefter vil samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke samtykker heri, være voldtægt.
Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet. Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet eller det andet seksuelle forhold. Ellers er det voldtægt – og det gælder også i parforhold.

Gutti Harryson, anklager hos Grønlands Politi

Ofte stillede spørgsmål om samtykke 

Ofte stillede spørgsmål om samtykke

Hvad betyder samtykke?

Samtykke handler grundlæggende om, at sex skal være frivilligt, baseret på tryghed og respekt, og at man deltager uden psykisk eller fysisk tvang. At føle sig tryg og tilpas er grundlaget for de gode seksuelle oplevelser.
Samtykke betyder, at man giver og får tilladelse til noget.

Det kan fx være, at man viser eller fortæller en anden, at man gerne vil flirte eller have sex.

Samtykke er et fælles ansvar, og handler om at udtrykke at man er enige om noget. Det kan fx være at du har lyst til at flirte eller have sex. Eller at du gerne vil vide om en anden har lyst til det.

Hvordan kan man få samtykke?

AT FÅ SAMTYKKE

Hvis man har lyst til sex med en anden person, men er usikker på om den anden har lyst, kan man måske komme til at overskride personens grænser.
Det kan ske ved at man misforstår hinandens signaler eller kropssprog.
Det er derfor en god idé, at man løbende er opmærksom på hinandens signaler og sikrer sig, at dem man har sex med, har lyst.

Det kan man gøre ved at tjekke hos hinanden. Man kan fx lægge mærke til hvordan den anden bruger sit blik, sit ansigtsudtryk, sit åndedræt og sin krop.
Føler man, at man ikke kan fornemme den andens signaler, er det en god ide at spørge: "Er du ok? Er det her ok?"

At spørge den anden om vedkommende måske har lyst, eller hvad vedkommende har lyst til, kan også være en måde at flirte med hinanden på.


JA- OG NEJ-SIGNALER

Det er altid en god ide at spørge, om dem man har lyst til at have sex med, har lyst, eller selv at sige eller vise, at man har lyst.

Det er vigtigt, at man ser efter, hvordan den anden reagerer. Måske kigger personen dig i øjnene og rør sit hår eller ansigt, eller måske har personen armene over kors og kigger væk.

Det kan nogle gange være svært at sige nej til sex, især hvis man allerede har haft sex eller flirtet før.
Hvis man er i tvivl om man selv eller ens partner har lyst, kan det være en god ide at holde en pause.

Det er dit ansvar at sikre dig, at den, du gerne vil have sex med, også vil have sex med dig.
Hvis en person, som man er i gang med at flirte eller have sex med, siger nej, er det vigtigt, at man accepterer det på en god måde.
Alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksuelle grænser.
Det er derfor vigtigt, at man altid respekterer andres ret til at bestemme over deres krop og grænser.

Hvordan kan man give samtykke?

Man kan udtrykke det med sit sprog eller sin krop.
Man kan fx sige "ja, jeg har lyst" eller "mm, det føles dejligt". Man kan også signalere det med sit blik, sit smil eller grin eller ved den måde man bevæger sin krop.
Man kan fx vende sin krop ind imod den eller de personer, man er tiltrukket af, for at vise at man er åben for en flirt eller seksuel kontakt.

Hvornår kan man ikke få samtykke?

Hvis den person, du skal til at have sex med, er bevidstløs, ligger stiv af skræk eller er så beruset, at du ikke kan føre en samtale med personen, er der ikke sket et samtykke. Så ved du, at du er i gang med at gøre noget forkert.

Hvis en eller flere personer tvinger eller forsøger at tvinge en anden person til sex eller seksuelle berøringer uden samtykke, er det et seksuelt overgreb. Seksuelle overgreb er ulovlige og strafbare.

Hvor lang tid gælder et samtykke?

Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Det er nemlig kun dig, der bestemmer over din krop, og hvad du har lyst og ikke lyst til.
Nogle gange har man måske givet samtykke til sex, men finder ud af at man ikke har lyst alligevel.
Det er altid okay, at ændre mening undervejs, og man behøver ikke give en forklaring.

Måske har man flirtet eller haft gang i et seksuelt spil til en fest, på dansegulvet eller er gået hjem fra festen sammen.

Men bare fordi du har flirtet eller kysset med én eller I er taget hjem sammen, betyder det ikke nødvendigvis at du har lyst til sex. Det er kun dig, som bestemmer over din krop og din lyst, og alle har ret til at bestemme over deres krop og seksualitet.

Et samtykke til at have sex med en person tidligere, giver ikke samtykke til at have sex med den person en anden gang.

Kilde: sexlinien.dk

Hvor kan du få hjælp?

Tusaannga

Føler du dig alene og har brug for nogen at tale med?
Du er ikke alene. De fleste mennesker har behov for at blive lyttet til i perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene.

Vi har tid til at lytte. Tusaanngas rådgivere lytter og kan hjælpe dig med at få sat ord på dine udfordringer. De kan også give dig redskaber til, hvordan du kan håndtere svære omstændigheder i dit liv.

Telefonrådgivning er en anonym personlig samtale mellem dig og en rådgiver hvor du bestemmer indholdet af samtalen.

Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen kan kontakte Tusaannga. Det er anonymt og gratis at kontakte Tusaannga - du kan også ringe eller skrive selvom du ikke har mere Tusass.

Telefon: 80 11 80
SMS: 18 99

 

Politiet

Har du oplevet et seksuelt overgreb?
Det kan være svært at få sig selv til at tale med nogen om overgrebet, og det er meget normalt. Men det er vigtigt for dig, at du gør det.
Har du oplevet et seksuelt overgreb?
Hvis nogen rører ved dig på en måde, du ikke kan lide, eller hvis nogen har sex med dig, selvom du ikke har lyst, er det en alvorlig forbrydelse, som du skal anmelde til os.

Det kan være svært, fordi der ofte melder sig mange spørgsmål efter et overgreb. Måske du kan genkende nogle af disse årsager til, at du tøver med at sige noget til nogen:
  • Du føler skam eller synes, at det er din egen skyld, selv om det slet ikke er tilfældet
  • Du kender måske gerningsmanden, og derfor har du særlig svært ved at gå til os
  • Du er usikker på, om det, der skete, var forkert eller ulovligt
  • Du vil helst glemme det hele
  • Du er usikker på, hvilken konsekvens det vil få for gerningsmanden eller dig, hvis du anmelder overgrebet
  • Du kan være i tvivl om, hvad der egentlig skete, og husker måske ikke alt
  • Det kan være, du er usikker og nervøs for, hvad der sker hos os i politiet. Det kan være hårdt at skulle tænke på hændelsen igen og forklare, hvad der skete
  • Du har hørt, at samtalerne med os kan være ubehagelige
  • Du kan være bange for, hvordan andre reagerer, når du fortæller om overgrebet. Bliver de kede af det? Tror de på dig?
  • Du er bange for den person, der har begået overgrebet mod dig
Snak med en voksen
Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, hjælper det ofte at tale med en voksen, som du er tryg ved. Du må ikke gå alene med oplevelsen – det bliver det ikke nemmere af.

Det kan virke farligt at anmelde noget til politiet – men det er det faktisk ikke. Hvis du taler med en voksen, kan denne person også hjælpe dig med at snakke med politiet.

Du kan også selv ringe til politiet på 70 1448.
Bor du i en by med en politistation eller en bygd med en kommunefoged er du også altid velkommen til at komme hen og snakke med dem personligt.


Najoqqutat: politi.gl & socialstyrelsen.gl

børn og grænser film

Din krop, din ret



Du må gerne sige nej



Hvem kan du snakke med?





Unge og samtykke film

Hvad er samtykke?



Samtykke er ikke gældende for altid



Hvordan siger man nej?



Man må gerne ændre mening



Hvordan anmelder jeg?





Voksne og samtykke film

Hvad er samtykke?

 

Hvad er samtykke for andre?

 

Hvad er samtykke for mig?

 

Grænser og relationer

 

Sex og samtykke