Børn i Nuuk kan glæde sig til en hel dag i madglædens tegn, når Paarisa, Unicef Grønland,Royal Greenland og FoodLab inviterer til IGASA workshop med Maria Motzfeldt.
Børnene kan se frem til en inspirerende dag med masser af sjove aktiviteter, samt læring om sundhed, børns rettigheder og det gode fællesskab.
IGASA workshop er en hel dag i køkkenet for børn, hvor hovedingrediensen er sunde madfællesskaber. På IGASA workshop skal børnene tilberede og spise lækker mad sammen, og de vil blive introduceret for børns rettigheder, samt "De ti kostråd", med et særligt fokus på rådet om at spise fisk.
IGASA workshop er udviklet af Paarisa og Unicef Grønland, og afholdes denne sommer for børn i Nuuk, i samarbejde med Foodlab og Royal Greenland. Initiativet har til formål at skabe gode oplevelser for børn i køkkenet, med plads til kreativitet og fordybelse, for derigennem at styrke børns nysgerrighed, og kritiske tilgang til mad, måltider og råvarer.
Læs mere om IGASA konceptet HER.
Maria Motzfeldt vil i løbet af de kommende uger tage imod op til 100 børn i alderen 8-14 år. Børnene kan se frem til en inspirerende dag med masser af sjove aktiviteter, samt læring om sundhed, børns rettigheder og det gode fællesskab.
IGASA workshops foregår i uge 26 og 27, i FoodLabs lokaler på Nuukullak 35.
Det er gratis for børnene at deltage, og der er stadig ledige pladser - så skynd dig at tilmelde dit barn HER.