airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Søg

13. februar 2024

Socialstyrelsen lancerer revideret Killiliisa Håndbog

Socialstyrelsen lancerer en revideret version af Killiliisa’s ”Håndbog til fagpersoner om seksuelle overgreb mod børn”.

Revideringen af Håndbogen er et led af evalueringen af Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb, Killiliisa 2018-2022, hvor der i evalueringen, lægges vægt på, at der blandt andet skal fokuseres på information og vidensdeling.

I 2020 blev der lavet en opfølgningsrapport af Håndbogen hvor personer som til dagligt arbejder med børn og unge, fik en række spørgsmål angående Håndbogen.

Resultaterne fra rapporten viser at Håndbogen virker efter hensigten. Man rapporterede, at personer der arbejder med børn og unge, var mindre berøringsangste og at de havde fået en øget handlekraft og at det har givet fagpersoner ny viden om overgreb og seksuelt bekymrende adfærd hos børn og unge.

Der bliver ligeledes berettet i opfølgningsrapporten, at: ”… Håndbogen har haft en aftabuiserende effekt på emnet om seksuelle overgreb mod børn”.

På baggrund af opfølgningsrapportens resultater samt ny viden som Socialstyrelsen har fået de sidste par år, har man valgt at reviderer Håndbogen.

Hovedformålet med Håndbogen er at forebygge at børn bliver udsat for seksuelle overgreb, eller at overgrebene gentager sig. Formålet er ligeledes at have en ensrettet arbejdsgang for at hjælpe børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, da Håndbogen indeholder retningslinjer for, hvordan man kan arbejde med børn, der udviser tegn på mistrivsel og seksuelle overgreb.

”Håndbog til fagpersoner om seksuelle overgreb mod børn” lanceres 13. februar 2024 og kan findes inde på www.paarisa.gl.


For yderligere information kontakt afdelingschef i Paarisa Helena Lynge Møller på: helm@nanoq.gl eller tlf. 34 57 05