Selvmords­­forebyggelse

Hvis du er i akut fare eller har brug for hjælp med det samme, skal du kontakte politiet på 70 14 48 eller tage til dit lokale sundhedsvæsen.

Selvmordstanker kommer af en grund og ofte er det noget der er behov for at bearbejde. Derfor er det vigtigt at søge hjælp.

Du kan få professionel hjælp hos:

• Tusaannga – du kan kontakte dem anonymt på telefonnummer 80 11 80 SMS 18 99 eller besøge deres hjemmeside Tusaannga.gl
• Dit lokale sundhedsvæsen
• Socialforvaltningen i din kommune
• Din lokale præst
• Privatpraktiserende psykologer

Tag det første skridt mod at få det bedre

Det første skridt mod at få det bedre er at gøre noget, der giver mening for dig. Find ud af, hvor du føler dig bedst tilpas – det kan være i naturen, med venner eller familie, på arbejde eller i skole.

Hvis det føles svært at tale med nogen, kan det hjælpe at skrive dine tanker ned først. Du kan også starte med at fortælle én person, som du stoler på, hvordan du har det.

Du kan styrke din mentale sundhed ved at følge disse råd fra ABC for mental sundhed:

• Act – Gør noget aktivt!
• Belong – Gør noget sammen med andre!
• Commit – Gør noget meningsfuldt!

Act – Gør noget aktivt

Forskning viser, at mennesker, der holder sig fysisk, mentalt, socialt og spirituelt aktive, har bedre mental sundhed. Når vi er aktive, føler vi os gladere og bedre rustet til at håndtere daglige udfordringer. At være i naturen, både alene og sammen med andre, er særligt godt for vores mentale velbefindende.

Belong – Gør noget sammen med andre

Det er vigtigt for din mentale sundhed at føle, at du hører til og er en del af et fællesskab. Når du deltager i aktiviteter, øger du dine chancer for at lære nye mennesker at kende og blive en del af et fællesskab. Jo flere gode sociale relationer du har, desto bedre kan du håndtere livets udfordringer.

Commit – Gør noget meningsfuldt

At sætte sig mål og opnå dem, selv små mål, giver en følelse af at have udrettet noget. Når du hjælper andre og bidrager til fællesskabet, for eksempel gennem frivilligt arbejde, får du en følelse af mening og formål i livet, som kan gøre både dig selv og andre gladere.

Hvis du ikke får den hjælp, du har brug for første gang, så giv ikke op. Prøv igen eller kontakt en anden person eller tjeneste.

Tag det alvorligt!
At stå over for en person, der er selvmordstruet, kan føles overvældende og svært at håndtere. Det vigtigste, du kan gøre, er at være der som medmenneske – at være til stede, lytte opmærksomt og vise medfølelse. Det kan være en stor lettelse for den selvmordstruede at tale om det, der er svært.

Vær vedholdende
Selvom det kan være udfordrende at hjælpe en, der måske ikke ønsker hjælp, er det vigtigt at være vedholdende. Fortæl personen, at du ikke ønsker, at de skal tage deres eget liv. Hjælp dem med at fokusere på andre aspekter af livet ved at stille spørgsmål om deres forældre, søskende, børn, niecer/nevøer og venner. Tilbyd at kontakte andre pårørende, så du ikke står alene med situationen.

Involver andre – stå ikke alene
Det er vigtigt, at du ikke bærer byrden alene. Tal med andre om hændelsen, og involver personer, som I begge har tillid til. Hvis nødvendigt, kontakt sundhedsvæsenet eller Tusaannga for at få professionel hjælp. Hvis personen nægter at tage med til sundhedscenteret eller sygehuset, kan du sige, at du vil være nødsaget til at kontakte politiet.

Lovgivning Kriminallov for Grønland, kap. 19
§ 89: Det er strafbart at udsætte nogen for livsfare ved at efterlade dem i hjælpeløs tilstand eller undlade at hjælpe en person, der er i livsfare, hvis man kan gøre det uden risiko for sig selv eller andre.

Lad ikke personen være alene, før der er hjælp til stede
Hold personen under opsyn og sørg for, at de ikke er alene, indtil der er etableret en sikker løsning, og hjælpen er tilvejebragt.

Der er hjælp at hente

Husk, at du ikke er alene i denne situation. En del af din rolle kan også bestå i at sikre, at den selvmordstruede får professionel hjælp. Det er vigtigt, at du også tager vare på dig selv i denne situation.

Spørgsmål du kan stille, hvis du er usikker på, hvad du skal gøre

Det kan føles grænseoverskridende at stille direkte spørgsmål, men du kan ikke fremprovokere et selvmordsforsøg ved at spørge ind til det. Disse spørgsmål er nødvendige for at afklare, hvilken hjælp der er behov for:

• Har personen en konkret plan for, hvordan de vil begå selvmord?

• "Jeg er her for at hjælpe dig, og jeg vil gerne forstå, hvordan du har det lige nu. Har du tænkt på en bestemt måde, hvorpå du vil skade dig selv?"

• Er der gjort forberedelser til selvmordet, såsom at skrive et afskedsbrev?

• "Jeg er bekymret for dig, og jeg vil gerne høre, om du har gjort noget konkret for at forberede dig på at gøre dig selv noget? Har du for eksempel skrevet et brev eller gjort andre forberedelser?"

• Er der adgang til metoder som medicin, våben, reb eller lignende, som skal fjernes eller blokeres?

• "Det er vigtigt for mig at vide, om du har adgang til noget, der kunne skade dig, som medicin, våben, eller noget andet? Hvis du har det, kan vi sammen finde en måde at sikre, at du ikke kommer til skade."

• Er der fastsat en dato for, hvornår selvmordet skal ske?

• "Har du tænkt over et tidspunkt eller en dag, hvor du vil gøre noget for at skade dig selv? Det er vigtigt, at vi taler om det, så vi kan finde en måde at hjælpe dig på."

Hvis flere af svarene er "ja", har personen akut brug for hjælp.

I en akut krise, for eksempel hvis personen er igang med at begå selvmord eller truer med at begå selvmord, skal du straks kontakte politiet på 70 14 48. Det er bedre at bede om hjælp en gang for meget end en gang for lidt. Hvis du er i tvivl om, hvilken hjælp der er nødvendig, kan du i samarbejde med den selvmordstruede kontakte det lokale sundhedsvæsen. Find kontaktoplysninger her: Kontakt peqqik.gl

Hvis personen nægter hjælp og forlader dig, så kontakt straks politiet på 70 14 48.

Lovgivning Kriminallov for Grønland, kap. 19 § 89: Det er strafbart at udsætte nogen for livsfare ved at efterlade dem i hjælpeløs tilstand eller undlade at hjælpe en person, der er i livsfare, hvis man kan gøre det uden risiko for sig selv eller andre.

Hvis flere af svarene er "nej", kan der stadig være brug for hjælp.

Selvom situationen er mindre akut, skal den stadig tages alvorligt, og der kan stadig være behov for professionel hjælp. Søg hjælp ved dit lokale sundhedsvæsen.

• Vær der som medmenneske, som beskrevet ovenfor.
• Stå ikke alene – inddrag andre, som I begge kan stole på.
• Aftal, hvordan I sammen kan skabe sikre rammer.
• Fjern eventuelle farlige genstande fra personens omgivelser.

Hvis du føler dig tryg ved at forlade personen, sørg for, at de har mulighed for at tage kontakt til følgende:

• Dig selv eller en anden pårørende
• Politiet
• Det lokale sundhedsvæsen
• Tusaannga

Tilbyd at deltage ved den første samtale med sundhedsvæsenet, og hjælp med at etablere kontakten.

Som pårørende spiller du en afgørende rolle. Du har ofte en unik viden om den selvmordstruede, herunder erfaringer med eventuelle sygdomme, symptomer og deres udtryk. Derfor er du en vigtig samarbejdspartner – både for den selvmordstruede, for sundhedssystemet og for de sociale myndigheder. Selvom det kan være svært at blive inddraget, oplever de fleste pårørende, at deres tilstedeværelse gør en stor forskel for at sikre den nødvendige hjælp og støtte.

Hvornår skal du som pårørende søge hjælp?

Det er muligt, at du selv har brug for hjælp, eller vil få det. At være tæt på en person med selvmordstanker kan være ekstremt belastende og svært at bearbejde. Hvis du føler dig overvældet eller usikker, skal du ikke tøve med at søge hjælp.

Du kan altid kontakte Tusaannga på
80 11 80, eller SMS: 18 99
eller på chat på Tusaannga.gl, det er anonymt og gratis

Er du et barn, der er pårørende?
Hvis du som barn er pårørende, er der særlige muligheder for hjælp til dig. Hvis du for eksempel går i skole, kan du søge støtte hos en voksen, du stoler på, som din lærer eller en anden, du føler dig tryg ved.

Du kan altid kontakte Tusaannga på
80 11 80,  eller SMS: 18 99
eller på chat på Tusaannga.gl, det er anonymt og gratis

Er du ung og pårørende?
Som ung kan du søge hjælp hos en voksen, du har tillid til, eller via studentervejlederen eller studenterrådgivningen, hvis du går i skole eller studerer.

Du kan altid kontakte Tusaannga på
80 11 80, eller SMS: 18 99
eller på chat på Tusaannga.gl, det er anonymt og gratis

Tal med nogen, du har tillid til

Det er vigtigt, at du ikke står alene med dine følelser. Tal med en god ven, et familiemedlem, en kollega eller en anden, som du har tillid til. Det kan være en stor lettelse at dele dine bekymringer med nogen, der forstår, hvor svært det kan være.

Læs hvordan du snakker med en som har selvmordstanker her:
Selvmord - Tusaannga

Professionel hjælp

Hvis du har brug for mere støtte, er der flere steder, hvor du kan få professionel hjælp:

• TUSAANNGA
• Sundhedsvæsenet
• Socialforvaltningen i din kommune
• Din lokale præst
• Privatpraktiserende psykologer

Hvis du har mistet en nær person til selvmord, er der hjælp at hente. Her finder du information og nyttige links til steder, hvor du kan søge støtte i en tid, der er svær at håndtere.

At miste en person til selvmord adskiller sig fra andre former for tab. Mange oplever måden, det skete på, som lige så smertefuld eller endda mere smertefuld end selve tabet.

Følelse af svigt

Det er ikke ualmindeligt, at efterladte føler et dobbelt svigt – de føler sig svigtet af den døde, men også at de selv har svigtet. Spørgsmål som:

• Var jeg ikke vigtig nok til at leve for?
• Hvordan kunne han gøre det mod mig?
• Hvorfor gjorde han det?
• Hvorfor sagde han ikke noget?
• Hvorfor bad han ikke om hjælp?
• Er det min skyld?
• Hvad kunne jeg have gjort for at forhindre det?

Disse spørgsmål er almindelige, forståelige og kan være svære at bære. Husk, at mennesker reagerer forskelligt på tab. Der findes ingen "forkerte" følelser eller reaktioner.

Mange, der begår selvmord, har gennem længere tid været plaget af problemer, som de oplever som uoverstigelige og tror, ingen kan hjælpe dem med. De lider ofte under den fejlagtige opfattelse, at de har forsøgt alt uden at få det bedre, og at ingen ville kunne bære at høre, hvor svært de har det. På baggrund af disse følelser vælger de at afslutte livet.

Vigtigt: Intet andet menneske bærer ansvaret for et andet menneskes selvmord.

Støttemuligheder

Du er ikke alene. Der er steder, hvor du kan søge hjælp:

• Tusaannga
• Dit lokale sundhedsvæsen
• Socialforvaltningen (særligt vigtigt, hvis der er børn involveret)
• Det nationale sorgcenter
• Lokale sorggrupper
• Din lokale præst

At miste nogen til selvmord er en ekstremt svær oplevelse, og det kan være udfordrende at forstå og bearbejde de følelser, der følger med. Uanset om du er kollega, ven, træner, lærer eller en anden nær person til den afdøde, er din sorg og dine følelser vigtige at anerkende og tage hånd om.

Følelse af tab, kaos og skyld
Efter et selvmord oplever mange en overvældende følelse af skyld. Det er vigtigt at huske, at det ikke var din skyld. Selvmord er ofte resultatet af dybt personlige og komplekse udfordringer, som den afdøde kæmpede med, og ingen kunne have forhindret det alene.

Støtte i en svær tid
I denne forvirrende og vanskelige tid kan du hjælpe ved at tilbyde at informere andre om personens bortgang, hjælpe med at arrangere begravelsen eller tage dig af andre praktiske opgaver. Din støtte i disse praktiske aspekter kan være en stor hjælp for dem, der er dybt berørt af tabet.

Anerkendelse af sorgen
Selvmord gør ondt, og det er normalt at opleve en række stærke og forvirrende følelser som vrede, sorg, forvirring, en følelse af svigt eller skam. Lad de berørte vide, at disse følelser er normale og en del af sorgprocessen. Sorgen kan også manifestere sig fysisk, som f.eks. mavepine og hovedpine. Det er vigtigt at anerkende, at sorg efter et selvmord adskiller sig fra andre typer sorg, og at den kan forløbe forskelligt fra person til person.

Råd om professionel hjælp
Hvis du føler, at du eller andre har brug for det, bør du henvise til en rådgiver, læge eller andre ressourcer, der kan tilbyde støtte. Selvom mange kan have svært ved at tale om deres følelser, eller måske ikke er klar til det endnu, kan det være en hjælp at tilbringe tid sammen med dem i stilhed, f.eks. ved at gå ture, lave aktiviteter sammen eller bare være der.

Forståelse for langvarig sorg
Vær realistisk om, at smerten måske aldrig forsvinder helt, men med tiden kan man lære at leve med den. Det er vigtigt at lade de efterladte vide, at det er muligt at finde glæde igen uden at det betyder, at deres elskede er blevet glemt.

Vigtigheden af fællesskab og støtte
Når en person, du har haft en relation til, tager sit eget liv, kan det føles som om, verden falder sammen. Derfor er det også vigtigt at tale med nogen om dine følelser. Del dine tanker med en god ven, en kollega, et familiemedlem eller en anden, du stoler på. At dele din sorg kan hjælpe med at lette byrden og give dig den nødvendige støtte til at komme videre.

Praktisk støtte og ressourcer
Hvis du har svært ved at håndtere din sorg alene, eller hvis du har brug for mere professionel hjælp, er der flere ressourcer tilgængelige:

• Tusaannga: Et sted, hvor du kan få rådgivning og støtte.
• Dit lokale sundhedsvæsen: De kan hjælpe med at finde den rette støtte og behandling.
• Præst: Nogle finder trøst i at tale med en præst eller en anden religiøs vejleder.

Håndtering af nærmiljøet
Hvis du er en del af et miljø, hvor den afdøde spillede en stor rolle, som en arbejdsplads, skole, eller sportshold, er det vigtigt at italesætte, hvad der er sket, og støtte hinanden gennem krisen. I kan måske finde det hjælpsomt at samles og mindes personen sammen. Det kan skabe en følelse af fællesskab og støtte, som kan være afgørende i en svær tid.

Vær vedholdende i din støtte
Selvom det kan være svært, er det vigtigt at fortsætte med at støtte andre, der også er berørt af tabet. Vær vedholdende i din opmuntring til, at de søger hjælp og taler om deres følelser. Vær der for dem og mind dem om, at de ikke står alene.

Husk, at der altid er hjælp at hente, og at du ikke behøver at bære sorgen alene. Søg støtte, når du har brug for det, og vær der for andre, der også er påvirket. Sammen kan I komme igennem denne svære tid.

Find materialer til selvmordsforebyggelse her

I dette afsnit kan du finde materialer udarbejdet til forebyggelse af selvmord. Paarisa har samlet materialer her, til at hjælpe fagfolk med at håndtere selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Materialerne er udviklet kommunalt og indeholder praktiske værktøjer til brug i forskellige professionelle sammenhænge.

Materialer:

QAMANI

Sikkerhedsplan 

ICC´s talking safety

For yderligere information
Hvis du har spørgsmål om materialer, kan du kontakte Paarisa på:

• Email: paarisa@nanoq.gl
  
  
• Telefon: 34 50 00