Initiativ 4 har afholdt kurser for frivillige sociale foreninger/NGO’er i Nuuk.
De frivillige gør en kæmpe indsats i samfundet for børn og unge. Derfor er initiativ 4 opmærksomme på frivilliges input, viden og behov – de er med til at styre retningen for arbejdet i initiativ 4.
Formålet med initiativ 4 er at styrke rammerne for frivillige sociale indsatser for børn og unge. Derfor afholder vi løbende netværksmøder for de frivillige sociale foreninger, hvor de frivillige kan sparre og erfaringsudveksle på tværs. Under disse møder har de frivillige efterspurgt kompetenceudvikling inden for især bestyrelsesarbejde, rekruttering, motivation og fastholdelse af frivillige. Derfor har initiativ 4 afholdt kurser i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) om netop disse emner. De frivillige deltog aktivt og stillede gode spørgsmål undervejs.
Deltagerne kom fra bl.a. Natteravnene, Kalaallit Røde Korsiat, Red Barnet, Nanu Børn, Kræftens Bekæmpelse og handicapforeninger.
De frivillige gør en kæmpe indsats i samfundet for børn og unge. Derfor er initiativ 4 opmærksomme på frivilliges input, viden og behov – de er med til at styre retningen for arbejdet i initiativ 4.
Forinden kurserne havde initiativ 4 og CFSA inviteret folk fra det offentlige, erhvervslivet og NGO’er til gå-hjem-møde om værdien af civilsamfundssamarbejder – hvorfor er det værdifuldt? Og hvordan kan det gøres?
Forhåbentlig har det sat både tanker og dialog i gang på tværs af aktører.
Desuden har flere fagfolk efterspurgt en begrebsafklaring, når man taler om ”frivillighed” i Grønland. Derfor var repræsentanter fra kommunen, GIF, Sprogsekretariatet, Paarisa og NGO’er inviteret til en workshop med netop det fokus. Der inviteres til endnu et møde herom, hvor der i fællesskab dykkes ned i grønlandske ord og begreber i forbindelse med frivillighed.