airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Søg

3. februar 2023

Søg Uge 18 puljen inden 1. marts 2023

Nu er der åbnet for ansøgninger til Uge 18 puljen for 2023 med frist 1. marts 2023.

Sidste år blev der landet rundt lavet sjove og lærerige arrangementer med udgangspunkt i sunde og inkluderende fællesskaber. Her deltog over 300 børn og voksne fra 8 byer og 25 bygder i lokale arrangementer.

Formålet med Uge 18 er at sætte fokus på alkoholvaner og drikkemønstre ved at være opmærksom på de faktorer, der har en beskyttende effekt. Beskyttende faktorer er, når vores omgivelser er fyldt med positive påvirkninger, der er med til at udvikle os i en sund retning. Det kan blandt andet være, at:

  • gøre noget aktivt
  • gøre noget sammen
  • gøre noget meningsfuldt

En måde at inddrage de beskyttende faktorer i sunde og inkluderende fællesskaber kan eksempelvis være at bevæge sig i naturen, dyrke vores kultur, være sammen med familien, samle forråd og spise sammen.

Fællesskaber og aktiviteter, der bygger på kultur og værdier, er for mange forbundet med stor livsglæde, og når børn og deres familier indgår i aktive og meningsfulde fællesskaber i lokalsamfundet, så fremmer det deres mentale sundhed.

Læs mere om Uge 18 her.

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt konstitueret Afdelingschef i Paarisa, Aviaaja Ravnshøj Johansen på telefon +299 34 67 48 eller e-mail: araj@nanoq.gl