Onsdag d. 1 Maj 2024 blev et hold instruktører i selvmordsforebyggelse færdige med deres uddannelse.
Et samarbejde mellem Paarisa, Center for Folkesundhed i Grønland (CFG) og Livslinien Danmark har gjort det muligt at færdiggøre et hold af instruktører i selvmordsforebyggelse. Holdet bestod af fagpersoner, der dagligt arbejder i kommunerne, Tusaannga og Center for Folkesundhed i Grønland.
Instruktøruddannelsen blev påbegyndt i forbindelse med den tidligere Nationale strategi for forebyggelse af selvmord 2013-2019 og fortsætter nu under Qamani – strategi for forebyggelse af selvmord 2023-2028.
Den grønlandske instruktøruddannelse er udviklet af Arnârak Patricia Bloch, videnskabelig medarbejder i Center for Folkesundhed i Grønland, i samarbejde med Livslinien. Arnârak har i flere år arbejdet med vigtigheden af at tilbyde kulturelt tilpasset træning til og af borgere i Grønland som en del af CFG i samarbejde med Paarisa. Instruktøruddannelsen bygger på forsknings- og faglitteratur fra Grønland samt specialiseret viden om selvmordsforebyggelse fra Livslinien og erfaringer fra feltet.
Formålet med uddannelsen var at give instruktørerne:
Instruktørerne er efter eksamen i stand til at afholde kurser i selvmordsforebyggelse rettet mod fagfolk.
Kontakt For yderligere information kan Paarisa kontaktes via e-mail på paarisa@nanoq.gl eller telefon på 34 50 00