airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Søg

Lokale ønsker

Her kan du læse om, hvilke indsatser der efterspørges rundt om i landet.

Hvem ønsker hvad? 

I dialog med lokale borgere og fagpersoner undersøger Paarisa, hvordan frivillige kræfter kan understøtte lokalområdet. Her ses nogle lokale ønsker:

Brobygning til væresteder
Der efterspørges fra Socialstyrelsen en frivillig indsats, som kan bygge bro til de nyoprettede væresteder, hvor børn og unge kan søge tryghed i forbindelse med lønudbetaling. Værestederne er oprettet i Ilulissat, Nanortalik, Aasiaat, Tasiilaq og Sisimiut.

Aktiviteter i naturen
Der efterspørges flere steder aktiviteter i naturen, hvor voksne tager børn og unge med på tur og væk fra computerskærmen. I Nanortalik er der ønske om en spejderforening. 

Digitalister ung-til-ung
Der efterspørges Digitalister i Narsaq. Ligesom der findes ung-til-ung Sexualister, har unge også behov for vejledning i øjenhøjde omkring brugen af sociale medier.

Natteravnene med support
Der efterspørges Natteravnene flere steder i landet for at skabe tryghed på gaden og dialog med børn og unge. Dog er der flere steder et behov for, at de frivillige understøttes af Kommune/erhvervsliv i forbindelse med rekruttering, børneattester, vagtplaner, årsregnskab, ansøgning om økonomiske midler mm.

Støtte til enlige mødre under uddannelse
Der efterspørges i Qaqortoq frivillige indsatser til at understøtte unge, enlige mødre under uddannelse i form af en frivillig ”familieven” eller ”bedsteforælder”. I Nuuk oplever studentervejledningen samme behov, når mødrene er flyttet til de større byer for at studere langt væk fra deres eget netværk.

Fællesspisning
Der efterspørges i flere byer frivillige indsatser, som kan arrangere fællesspisning - for at skabe mere fællesskab på tværs. I Qaqortoq har man tidligere haft succes med dette, men den frivillige indsats er desværre forvundet.

 

 

Hvordan kan frivillige kræfter bidrage i din by?  

Fortæl om ønsker i jeres by, så især civilsamfundsorganisationer og fonde kan læse om jeres lokale behov: Send besked her.

Læs også

Bliv frivillig

Her kan du se, hvor du kan blive frivillig og hvordan du tilmelder dig.

Læs mere

Fonde og puljer

Her er et overblik over, hvilke økonomiske midler man kan søge som organisation eller forening.

Læs mere

Organisationer

Her findes et overblik over, hvilke organisationer der varetager sociale indsatser i Grønland.

Læs mere

Samarbejder

Her kan du finde opskrift på et samarbejde og gode eksempler til inspiration.

Læs mere

Frivilliges fortællinger

Her kan du se, hvad frivillighed kan betyde for individet og for samfundet.

Læs mere