airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Søg

Samarbejder

Her kan du finde opskrift på et samarbejde og gode eksempler til inspiration.


Hvorfor bør man samarbejde?

Et samarbejde er en organisationsform, der indebærer en forpligtelse til at skabe dialog og fælles løsninger på tværs af den offentlige sektor og civilsamfundet.
Dette er oplagt, når parterne ønsker at kombinere kompetencer, ressourcer og viden med henblik på at løse konkrete problemer eller med ambitioner om at udvikle nye processer og aktiviteter.
Formålet med at samarbejde er at skabe synergi. Det vil sige, at partnerne opnår mere i fællesskab, end de kunne have gjort hver for sig. På den måde kan man styrke rammerne for den frivillige indsats på børneområdet ved at samarbejde på tværs af civilsamfundsorganisationer, den offentlige sektor og erhvervslivet i et samarbejde.

Guide til at indgå et samarbejde

Når man går sammen om et samarbejde, er det vigtigt at forventningsafstemme formål, roller og varighed. Aftalen skrives ned og underskrives af alle parter. Formålet er at sikre fælles forståelse og forpligtelse mellem parterne. Alle parter skal være villige til at sætte tid og ressourcer af til samarbejdet.

Nedenfor er en række punkter, som kan være med til at sikre tydelig forventningsafstemning, klar rollefordeling, fælles målsætning, konkrete opgaver, lokal tilpasning og bæredygtig forankring.

Parter – Hvilke aktører bør være en del af samarbejdet – og hvorfor?

Formål – Hvad er formålet med indsatsen? Hvorfor er det vigtigt at samarbejde om dette? Hvor skal vi hen i fællesskab?

Målgruppe – Hvem er målgruppen for indsatsen? Hvordan sikres der kontakt og kommunikation til målgruppen?

Lokal tilpasning – Hvordan tilpasses indsatsen de lokale forhold og muligheder?

Roller – Hvilke typer af opgaver kan de forskellige parter bidrage med? Hvordan sikres god kommunikation mellem parterne? Hvordan skal partnerskabet ledes og koordineres – og af hvem? Hvem er kontaktperson på aftalen?

Økonomi – Hvem har ansvaret for økonomi? Hvor er økonomien placeret?

Andre formalia – Hvilke aftaler skal indgås om tavshedspligt, oplysningspligt, forsikringer og arbejdssikkerhed? Hvordan indhentes børne- og straffeattester?

Ændringer – Hvordan kan der justeres i samarbejdet undervejs?

Uenigheder – Hvordan håndteres eventuelle uenigheder undervejs i forløbet?

Opfølgning – Hvordan følges der op på aftalen løbende? Hvordan evalueres der?

Udløb – Hvornår afsluttes samarbejdet? Hvad skal der ske bagefter? Kan det gøres bæredygtigt på sigt?

Eksempler på samarbejder

Natteravnene, GrønlandsBanken og Hotel Hans Egede
Grønlandsbanken bidrager til Natteravnene Nuuks arbejde ved at stille medarbejdertimer til rådighed i forbindelse med frivilligt arbejde. Banken bidrager også med lokaler, hvor Natteravnene kan holde bestyrelsesmøder. Hotel Hans Egede (HHE) opbevarer de frivillige Natteravnes jakker og merchandise. Se mere her

 

Kalaallit Røde Korsiat, KNI Engros og skolerne
Kalaallit Røde Korsiat (KRK) Ilulissat sikrer morgenmad til byens skolebørn ved at samarbejde med KNI om sponsoreret morgenmad. Skolerne i byen står for uddeling af morgenmaden på skolen. Læs mere her.

 

Red Barnet og Familiecentret
Red Barnet Nuuk og det lokale Familiecenter samarbejder om aktiviteter for børn og familier tilknyttet Familiecentret. En gang om året fornyer de deres samarbejdsaftale i forhold til hvilke frivillige ressourcer Red Barnet har og hvilke behov Familiecentret har. Læs mere her.

 

Center for Folkesundhed i Grønland (SIF), Paarisa og Qeqqata Kommunia
For at fremme det gode liv, undersøger parterne lokale styrker og behov. Denne viden bruges til at udvikle sundhedsfremmende indsatser. Partnerskabet skal fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge i Qeqqata Kommunia. Læs mere her.

 

Natteravnene Paamiut og Kommuneqarfik Sermersooq
I Paamiut samarbejder Natteravnene med kommunen, ved at en kommunalt ansat understøtter Natteravnenes indsats med praktisk og administrativ hjælp. Læs mere her.

 

Mind Your Own Business og erhvervslivet
Mind Your Own Business har indgået partnerskaber med bl.a. Kommuneqarfik Sermersooq, GrønlandsBanken, Royal Greenland, VisioBox Consulting og GREATTALKS. Læs mere her.

 

Qeqqata Kommunia og Grønlands Idrætsforbund
Qeqqata Kommunia har indgået et samarbejde med Grønlands Idrætsforbund (GIF) om at stille frivilligtimer til rådighed i Kommunen. Det betyder ,at kommunalt ansatte kan arbejde frivilligt i deres arbejdstid. Læs mere her.

 

NANU Børn og virksomheder
Hvert år sikrer NANU Børn at flere familier kan holde jul med julemad og julegaver. Dette kan lade sig gøre, fordi erhvervslivet bidrager med økonomiske sponsorater, der gør det muligt at give julehjælp til familier. Læs mere her.

 

Sexualisterne og ungdomsklubber
I Narsaq har man uddannet nogle unge ”sexualister” via Ungdomsringen. De unge har undervist andre unge i seksuel sundhed via ungdomsklubben. Læs mere her.

 

Grønlands Idrætsforbund, UNICEF og Paarisa
Parterne vil sammen udvikle trænerkurser og kompetenceudvikling, der fremmer sunde og inkluderende fællesskaber. Der vil blandt andet være fokus på børns rettigheder og indhentelse af børneattester. Se lancering her.

 



Læs også

Bliv frivillig

Her kan du se, hvor du kan blive frivillig og hvordan du tilmelder dig.

Læs mere

Fonde og puljer

Her er et overblik over, hvilke økonomiske midler man kan søge som organisation eller forening.

Læs mere

Frivilliges fortællinger

Her kan du se, hvad frivillighed kan betyde for individet og for samfundet.

Læs mere

Organisationer

Her findes et overblik over, hvilke organisationer der varetager sociale indsatser i Grønland.

Læs mere

Lokale ønsker

Her kan du læse om, hvilke indsatser der efterspørges rundt om i landet.

Læs mere