Dit skolebarns kost

En sund og nærende morgenmad giver de bedste betingelser for dit barns indlæring og koncentrationsevne i skolen, og har i høj grad indflydelse på, hvordan barnet klarer sig resten af dagen.

En sund og solid morgenmad kan fx være: en portion havregryn med mælk, rosiner og et stykke frugt eller en skive rugbrød med ost og marmelade, suppleret med frugt. På den måde får man en god fordeling af kulhydrat, protein, fedt, kostfibre, vitaminer og mineraler.

At variere madpakken mest muligt fra dag til dag, er den bedste måde at sikre barnet får alle de ting det har brug for. Det gør også chancen større for at barnet vil spise sin madpakke, hvis den ikke ser ens ud. Lav en aftale med barnet om, at det er okay ikke at spise alt, men tage noget med hjem igen. På den måde kan du som forælder, få en fornemmelse af, hvad dit barn spiser – og ikke spiser.

En madpakke skal helst indeholde disse vigtige ingredienser:

• Grønt: fx gnavegrønt af gulerod, peberfrugt, agurk, radiser, kvan og tomat
• Brød: helst rugbrød eller groft brød
• Pålæg: kød, ost eller æg
• Fisk: mindst én slags fiskepålæg
• Frugt: det friske og søde, skåret af forskellige frugter

Mangel på væske kan medføre træthed og hovedpine. Derfor er det vigtigt tidligt i livet, at lære sit barn at drikke rigeligt hele dagen.

Når børnene er helt små, er det vigtigt at give barnet vand, mælk, saft, osv. Men når børnene kommer i skole, er det vigtigt, de selv husker at drikke vand i pauserne, og når de spiser.

En af de ting man kan gøre, er at give barnet en tom drikkedunk med, som det selv kan fylde efter behov i løbet af dagen. Husk at tale med barnet omkring det, og spørg om det har drukket i skolen, indtil man er sikker på det har lært at drikke nok vand.

Vi har meget tør luft i Grønland, og indendørs bliver der hurtigt meget lidt luftfugtighed. Hvis man er meget inde, som f.eks. børn i skolen, er det ekstra vigtigt, at drikke vand hele dagen. Et barn skal drikke mellem 1-2 liter væske hver dag, mens voksne skal drikke mellem 2-3 liter vand om dagen.

Børn har brug for energi, også gennem sukker og fedt. I en varieret kost hvor barnet også får frugt hver dag, er der rigeligt med sukker og fedt.

Der er mange produkter der indeholder ’skjult sukker’, som morgenmadsprodukter, yoghurt, færdigbagte boller. Så hvis børnene skal have slik og sodavand, så hold det til én gang om ugen.

Hvis barnet får for meget sukker, optager det pladsen for andre sundere fødevarer, og hvis barnet så ikke rører sig nok, kan det give problemer med vægten.

Børn er nysgerrige, og hvis man laver mad, som børnene kan lide, er der god udsigt til at familien nyder det sammen til sidst. Dette vil gøre børnene mere motiverede til at deltage i madlavningen. Du kan for eksempel spørge dit barn, hvad det kunne tænke sig at lave til aftensmad, og om det har lyst til være med til at købe ind.

Lad barnet have en ugentlig fast maddag, hvor det selv bestemmer, hvad der skal serveres, og nyd maden sammen. Snak om hvordan maden smager – på den måde lærer dit barn at udtrykke smag. Det giver mulighed for at opnå en sanselig bevidsthed, og udvikle en række færdigheder, samt holdninger til, hvad barnet vil spise og ikke spise. Hjælp dit barn til at komme i gang med køkkenarbejdet ved at give det opgaver, der passer til dets alder og erfaring.

Hav ikke en fast slagplan omkring det færdige resultat og spisetid. Lad planen være, at I skal have en god oplevelse sammen, og at målet er at give børnene glæden i at lave mad og lysten til at komme med i køkkenet en anden gang.

Eksempler på hvordan børnene kan hjælpe til i køkkenet:

• Vaske, skrælle, skære, dele, rive forskellige grøntsager og frugter
• Veje ingredienser til en fars, slå æg ud, røre farsen, forme fars til frikadeller
• Skylle og skære, banke, marinere, panere eller komme fyld i fisk/kød
• Veje ingredienser til en dej, røre, skære dej i mindre stykker og forme dejen til boller/brød, pensle mm.

Mad er ikke bare næring til kroppen. Et måltid er et udtryk for fællesskab, hvor man er samlet og i visse situationer spiser den samme mad. Måltidet, er også tit et samlingspunkt hos mange familier.

Middagsbordet bør føles som et naturligt sted for børnene, hvor børnene får lov til at få forældrenes opmærksomhed. Måltider ved middagsbordet giver en form for tryghed, rammer og kvalitetstid med familien. Dette giver både børn og forældre en fast rutine til at snakke sammen om dagen der er gået fx i skolen.

Måske har barnet haft en hård dag, og ved middagsbordet kan man snakke tingene igennem, hvor barnet føler sig hørt og kan komme videre. At spise aftensmad sammen, giver netop en mulighed for at få et nærmere forhold til hinanden som familie. I travle hverdage kan man komme til at glemme hinanden lidt. Ved de fælles måltider kan man skabe nogle rammer, som giver børnene en fornemmelse af tryghed, varme og kærlighed.

Ved et familiemåltid lærer man at, tale sammen. Børn lærer at tale og lytte med respekt.

Samtaler øger børnenes ordforråd og lærer dem at udtrykke sig. Man lærer at spise sund mad på faste tidspunkter og lærer at samarbejde, fx ved at dække bord, rydde af og vaske op sammen.

Ved et måltid lærer man også gode manerer, fx at være gavmild ved at lade andre tage først, og sige tak for mad efter maden. Fælles måltider hjælper børnene til at leve et mere ligevægtigt og sundt liv.