airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Søg

Kost til dig der er over 65

En sund kost er varieret og balanceret. Når du som ældre spiser sundt og varieret og samtidig opretholder en fysisk aktiv hverdag, har du de bedste muligheder for at holde dig rask og rørig og bevare evnen til at klare hverdagen.

Følg Paarisa

... og gør det sunde valg til det lette valg! Vi giver dig inspiration til mere sundhed og livskvalitet for dig og din familie.

Følg de 10 kostråd - også når du bliver ældre
Spis sundt og varieret og følg De 10 kostråd. Som ældre skal du være ekstra opmærksom på at få tilstrækkeligt med protein, D-vitamin, calcium og væske.



Man er aldrig for gammel til at sætte et nyt mål eller at drømme en ny drøm.

C.S. Lewis

Fakta 

En sund og varieret kost sikrer, at kroppen får de vitaminer, mineraler og næringsstoffer, den har brug for. Det fremmer dit helbred og gør, at du kan opretholde din knogle- og muskelstyrke. Stærke knogler og muskler og et godt helbred er forudsætningen for, at du som ældre kan blive ved med at udføre daglige gøremål.


Hvor meget skal du spise? 

Behovet for energi falder med alderen. Det betyder, at du skal spise lidt mindre mængder, når du bliver ældre. Dog skal du stadig sørge for at få nok vitaminer og mineraler. Det gør du ved at spise dig mæt i sunde måltider og følge De 10 kostråd.

Særlige anbefalinger til ældre  

Bevar din muskelmasse – fokus på protein
Som ældre stiger dit behov for protein. Det anbefales derfor, at du spiser proteinrige fødevarer til alle dagens måltider. På den måde har du lettest ved at dække kroppens behov. Fisk, kød, æg, bønner og mejeriprodukter er eksempler på fødevarer, der indeholder meget protein.

Indtag af protein er vigtigt for at kunne bevare dine muskler.

Bevar dine stærke knogler – fokus på D-vitamin og kalk
For ældre over 65 år anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin.
For personer over 70 år anbefales et dagligt tilskud af både D-vitamin og calcium (kalk).

D-vitamin og kalk er vigtigt for at kunne bevare stærke knogler og muskler.

Undgå dehydrering og svimmelhed – drik vand!
Som ældre skal du sørge for at få nok væske, så du undgår dehydrering og svimmelhed. Du bør drikke ca. 1½ liter væske om dagen.

Sluk gerne tørsten i vand. Kaffe og te tæller også med i regnskabet.

Det gode måltid 

Nogle ældre oplever nedsat appetit og manglende lyst til at spise. For at øge appetitten og glæden ved måltidet kan du:

  • Dække bordet pænt – pynt op med dug, servietter og lys på bordet, også selvom du spiser alene. En god stemning omkring måltidet øger appetitten.
  • Stimulere alle dine sanser – skab variation i måltidet med de forskellige grundsmage, konsistenser, temperaturer og farver. Det gør måltidet mere indbydende.
  • Spise sammen med andre – deltag i fællesspisning eller lav aftaler med din familie, en god ven eller din nabo om en fast middagsaftale. Det øger glæden ved måltidet at dele det med andre.

Læs også

Kost

En sund kost er varieret og holder dig mæt i lang tid. Når du spiser sundt, har kroppen de bedste muligheder for at fungere optimalt, så du har energi til hele dagen og holder dig sund og rask.

Læs mere

Kost til dig der er gravid eller ammende

Sunde kostvaner i graviditeten og ammeperioden er med til at sikre de bedste betingelser for en god graviditet og den bedste start på livet for dit barn.

Læs mere

Råd om vægttab

Opskriften på et succesfuldt vægttab er en sund kost, fornuftige spisevaner og regelmæssig motion. Hvis du vil tabe dig, skal du spise mindre, end din krop forbrænder. Overvægt skyldes overordnet set, at man spiser mere, end kroppen forbruger ved fysisk aktivitet.

Læs mere

Kost til spæd- og småbørn

Spædbarnets ernæring er af afgørende betydning for dets vækst, trivsel og sundhed. Det er vigtigt at følge ernæringsanbefalingerne til spæd- og småbørn for at sikre den bedste start på livet.

Læs mere

Sunde spisevaner

Sunde spisevaner handler om at lære at lytte til kroppens signaler. Signaler, der fortæller os, hvornår vi har brug for mad, og hvor meget vi har brug for.

Læs mere